Velkommen til Lægerne Hvidovrevej 100. Lægehuset ejes og drives af Maria Holst Nielsen, Lene Agersnap og Annette Kjærsgård
Vi har 3600 tilmeldte patienter. Det er Sygesikringen, der bestemmer, om vi har åbent for tilgang eller ej. Det meste af tiden har vi lukket for tilgang. Medlemmer af en husstand hvor vi allerede har 1 patient tilmeldt, må vi gerne tage, selvom vi har lukket for tilgang (nye børn, ægtefælle, samlever, au pair, udvekslingsstuderende).
Din gamle journal kommer ikke automatisk til os fra din tidligere læge. Du skal selv kontakte vedkommende og bede om at få den sendt til os. Vi deltager i efteruddannelsen af læger, som indgår i arbejdet på lige fod med de faste læger. De er hos os 1⁄2 år af gangen.
Nyheder
Lene Agersnap siger farvel til Hvidovrevej 31.12.25 efter mange gode år. Vi kommer til at savne Lene i klinikken.
Vi byder velkommen til en ny speciallæge i klinikken Emelie Maria Sarossy som starter d. 01.01.26.
Drop-in blodprøver
Der er nu mulighed for at få taget blodprøver uden tidsbestillig. Blodprøverne skal være efter forudgående aftale med lægen.
Det er alle hverdage fra kl 8.00-8.30.
Region Hovedstadens Akutberedskab er i luften med en helt ny hjemmeside - www.akut.dk
Her kan du finde hurtig hjælp og gode råd ved akut skade eller sygdom, og se hvornår man skal kontakte egen læge, Akuttelefonen 1813 eller 1-1-2.
Husk at du kan bruge Min Læge app til bestilling af 10 minutters tider, fornyelse af fast medicin og korte spørgsmål til lægen eller sygeplejersken. Vi behandler din forespørgsel indenfor 5 hverdage.
Ny uddannelseslæge ansat fra 1.7-2025 til 31.12-2025
Vores nye uddannelseslæge hedder Imane Alispahic.
Imane er 35 år, kvinde, og uddannet læge fra Københavns Universitet, hvor hun afsluttede sin uddannelse i 2015. Hun har omfattende erfaring inden for akut medicin samt lungemedicin. Desuden har Imane skrevet en ph.d.-afhandling på Gentofte Hospital om behandling af KOL-patienter. Hun er gift og har to sønner, en på snart 4 år og en på 5,5 år. Imane har en passion for løb og dyrker denne aktivitet flere gange om ugen.